Hair Away Lazor Center

Professionel klinik
for behandling af uønsket hårvækst

Hvad er en LightSheer Laser?

Vi tilbyder behandling med nyeste laserapparatur til permanent hårreduktion. Vi behandler med LightSheer Laser Systemet, som er udviklet af det amerikanske firma Coherent Laser Corporation. Denne laser, er den eneste laser der er godkendt til permanent hårreduktion af Food and Drug Administration (USA).
Denne laser adskiller sig fra andre typer hårlasere ved at have indbygget en speciel kølende tip.
Denne tip bruges til at køle hudoverfladen med, så huden beskyttes og påvirkes mindst muligt af laserlyset. Når huden køles ned forud for behandlingen af hårene i området, er det muligt at behandle med højere energimængde og dermed opnå bedre resultater.

Effektive og sikre behandlinger

Da vi behandler med LightSheer Laser Systemet med den kølende tip og da vores behandlere har mere end 15 års erfaring i behandling af uønsket hårvækst, kan vi tilbyde effektive og sikre behandlinger med minimum af ubehag og hudreaktion.

Skånsom mod huden

Behandling med LightSheer Laser Systemet med den kølende tip nedsætter risikoen for overflade forbrænding, ekstrem rødme og hævelse i det behandlede område. Som tegn på at behandlingen har været effektiv, skal man kunne se en svag rødme og lidt hævelse omkring hårfolliklerne. Denne rødme og svage hævelse forsvinder hos de fleste klienter i løbet af nogle få timer.
Enkelte klienter kan være røde og hævede i op til 2 døgn. I sjældne tilfælde ses follikulitits; en betændelsestilstand i hårfolliklerne. Denne tilstand forsvinder oftest af sig selv i løbet af nogle dage. I enestående tilfælde kan det være nødvendigt at behandles med antibiotika.

 


Hovedkontor: Hair Away Lazor Center/EYE 5 ApS
Store Kongensgade 36, 4.tv DK- 1264 København K.
Telefon +45 2040 8008
Email info@hairaway.dk
structura.dk + partners©